Information

Info om Angst

Angst er en af de mest almindelige psykiske sygdomme i Danmark. Omkring 250.000 danskere har angst her og nu. Og ca. 750.000 vil få angst på et eller andet tidspunkt i livet. Alligevel er angst ofte en uopdaget og ubehandlet sygdom. Hvis du har angst, er det vigtigt, at du får viden om sygdommen og om, hvordan du kan forebygge angsten. Det er også vigtig, at du får hjælp til at finde den rigtige behandling. Det kan din læge hjælpe med. Angst kan i dag behandles med gode resultater og jo før du får hjælp, desto større er chancen for, at angsten ikke kommer til at styre dit liv.

Symptomer

Psykiske, følelsesmæssige symptomer
De psykiske symptomer spænder fra let ængstelse, anspændthed og uro til panik, dødsangst og forvisning om, at noget forfærdeligt er ved at ske. Man kan f.eks. tro, at man er ved at blive sindssyg, eller at ens sidste time er kommet. Situationen føles uvirkelig, og man føler, man er ved at besvime og miste selvkontrollen.

Kropslige symptomer
De kropslige symptomer består i fornemmelser fra bryst og mave, de indre organer og musklerne. Symptomerne kan være åndenød, klump i halsen, hjertebanken, smerter i brystet, sveden, rysten, svimmelhed, ondt i maven og diaré. De kropslige symptomer er meget dominerende ved angst, og det er ofte dem, man lægger mærke til og dem, der føles særligt generende. Mange går således også til lægen netop pga. de kropslige symptomer, ofte uvidende om at der er en psykisk sammenhæng.

Angstfyldte tanker
Tankerne ('katastrofetankerne') kredser om det, man oplever som truende, f.eks. at man ikke klarer situationen, at man bryder sammen, er ved at blive sindssyg, eller at ens sidste time er kommet. Man kan ikke tænke klart, og man har en oplevelse af, at de kaotiske og ængstelige tanker har magten.

Undvigelsesadfærd
Adfærden handler om, at man forsøger at flygte fra eller undgå den situation, hvor angsten opstod. Dette gælder f.eks. ved det akutte panikanfald. Sund fornuft og dømmekraft er sat ud af spil, og selvom man ved, at der ikke er en rationel grund til angsten og til at flygte, sker det helt automatisk. Man må bare væk. Først når man er væk fra den situation, hvor angsten opstod, kan man ånde lettet op og igen trække vejret frit. Ved social angst udvikler man også en særlig adfærd, hvor man undgår de ting, der vækker angst, f.eks. melder afbud til fester og andre sociale arrangementer.

Denne overordnede inddeling vækker genkendelighed hos de fleste mennesker med angst. Der er dog stor forskel på, hvordan angsten viser sig, hvad der udløser den, og hvordan forløbet er afhængig af, hvilken angstsygdom man lider af.

Behandling

Ved mistanke om angst skal du først og fremmest gå til din læge. Din læge kan hjælpe dig med at finde den rette behandling. Valg af behandling afhænger bl.a. af graden af angst.

Oplysning
Lettere angst kan ofte afhjælpes alene med viden og fortrolighed med angsten. Når du har viden om sygdommen, kan du bedre håndtere angsten. Livsstilsændringer er afgørende, f.eks. regelmæssig søvn, motion, mindre stress og alkohol. Du kan tilegne dig mere viden om angst gennem bøger fra PsykiatriFondens Forlag. Du kan også få mere viden ved at deltage i et foredrag om angst. Se førstkommende arrangement om angst her.

Samtaleterapi
Samtaleterapi - særligt kognitiv terapi - giver dig en bedre forståelse af angsten og redskaber til at begrænse den. Kognitiv terapi tager udgangspunkt i de tanker og forestillinger, som er med til at udløse angsten. I terapien arbejdes der med forskellige redskaber, der kan bryde de tanker, der opretholder angsten. På denne måde åbnes der op for mere hensigtsmæssige måder at forholde sig til de angstprægede tanker. En del af behandlingen kan også bestå i at man gradvist opsøger de ubehagelige angstprovokerende situationer eller steder og lærer at mestre dem. Dermed muliggør terapien indlæring af ny, mindre angstpræget adfærd. Spørg din læge, om du er berettiget til tilskud til psykologbehandling. Din praktiserende læge har også mulighed for at henvise dig til en psykiater, hvor behandling er gratis. Der kan dog være ventetid.

Medicinsk behandling
For mange mennesker med angst er oplysning og samtaleterapi tilstrækkeligt, men hvis der ikke er udsigt til bedring, kan det være nødvendigt med medicinsk behandling. Hos mennesker med svær angst kan det være relevant at give medicin i en periode for overhovedet at få et overskud til at arbejde terapeutisk med angsten.
I dag vælger de fleste læger de nyere midler mod depression til behandling af angst. Der findes flere forskellige præparater indenfor denne type medicin, og de virker ved - på forskellig vis - at fremme virkningen af signalstofferne serotonin og/eller noradrenalin i hjernen. Der går typisk tre-fire uger, før medicinen har en effekt. Undertiden kan angsten endog forværres i begyndelsen af behandlingen, og det er derfor en god idé at starte med en lav dosis af medicinen. Bivirkninger kan bl.a. være kvalme, hovedpine, søvnforstyrrelser og seksuelle problemer (nedsat lyst, evne og udløsning).
Man skal helst undgå de såkaldte bezodiazepiner (f.eks. stesolid), der er vanedannende. Medicinsk behandling bør aldrig stå alene, men bør kombineres med samtaleterapi. Du bør altid rådføre dig med din læge, hvis du ønsker at trappe ned i dosis eller stoppe med din medicin.

Årsager

Man kender ikke angstens præcise årsager, men der er ofte tale om en kombination af:

- En arvelig sårbarhed
- Belastninger under opvæksten
- Belastninger senere i livet

En arvelig sårbarhed
Der er en sammenhæng mellem angst i den nærmeste familie og egen risiko for at få angst. Man regner med, at 20-30% af angstsygdomme vil kunne forklares ud fra arv. Alle mennesker har et større eller mindre angstberedskab, som er med til at sikre vores overlevelse. F.eks. er en vis angst hensigtsmæssig, hvis vi står for tæt på en højtliggende afsats eller kommer for tæt på en hurtigkørende bil. Her hjælper angstreaktionen os til at komme hurtigt væk og i sikkerhed. Nogle mennesker er imidlertid født med et ekstra følsomt nervesystem, som gør, at de hurtigere reagerer på mindre belastende begivenheder med angstsymptomer. Man kan sige, at kroppens medfødte beredskab fejludløses. Mennesker med et følsomt nervesystem er derfor mere udsatte for at få en angstsygdom. Et følsomt nervesystem kan bl.a. hænge sammen med ubalancer i hjernens signalstoffer. Særligt tre signalstoffer - serotonin, noradrenalin og GABA (gamma-aminosmørsyre) - spiller en rolle ved angst.

Belastninger under opvæksten
Oplevelser og betingelser i opvæksten har betydning i forhold til risikoen for senere udvikling af angst. En utryg barndom præget af belastninger i form af f.eks. voksnes stof- og alkoholmisbrug, vold, seksuelt misbrug eller mobning kan medføre en øget sårbarhed over for senere udvikling af angst.

Stress, depression og livskriser
Stress, depression og voldsomme begivenheder (skilsmisse, dødsfald eller fyring) kan også udløse vores alarmsberedskab og give en angstreaktion.

Angsttyper

De mest almindelige former for angst er:

Fobier
Fobierne er de mest udbredte angstformer. Disse angsttilstande opstår i bestemte situationer, der uden reel grund fremkalder angst. Man deler fobierne op i tre typer:

Agorafobi er angst for at være alene blandt mange andre mennesker og så pludselig blive angst og have vanskeligt ved at komme væk eller få hjælp. Angsttypen kendes også som 'angst for store åbne pladser'.

Socialfobi er angst for at blive betragtet/iagttaget af andre, mens man er i færd med at gøre noget og for at blive vurderet negativt af andre. Frygten kan f.eks. opstå ved frokostbordet eller ved møder - især hvis der skal ydes en præstation.

Enkelfobi er angst for bestemte ting eller situationer, f.eks. højder, lukkede rum, edderkopper eller tandlæger.

Panikangst
Panikangst er tilbagevendende svære angstanfald, der opstår pludseligt uden synlig årsag. Angsten udvikler sig i løbet af få minutter til en sådan grad, at der går panik i personen, som derfor prøver at få angsten til at stoppe, ofte ved at flygte fra situationen eller søge hjælp, f.eks. på skadestuen. Mennesker med panikangst udvikler ofte angst for de steder, hvor de tidligere har fået et angstanfald, f.eks. på gaden eller i bussen. Ofte udvikles agorafobi efter at have oplevet panikangst. Oplevelsen at panikangst gør personen bange for nye anfald, og det medfører, at de indskrænker deres ture ud af huset og isolerer sig.

Generaliseret angst
Generaliseret angst er en mere vedvarende angst, der ikke er knyttet til nogen speciel situation. Symptomerne er vedvarende klager, ængstelse, uro, bekymring for familiemedlemmer, for fremtiden og for dagligdagens små og store begivenheder. Den konstante bekymring kan give søvnproblemer og være meget forstyrrende i dagligdagen.

Tvangshandlinger og tvangstanker
Tvangshandlinger og tvangstanker (obsessiv-kompulsiv tilstand, OCD) er en tilstand præget af enten tvangstanker eller tvangshandlinger. Tvangstanker er gentagne uønskede og ubehagelige tanker. Typiske tvangstanker er angst for snavs og bakterier. Tvangshandlinger er gentagne handlinger og ritualer. Det kontrolleres utallige gange, om døre og vinduer er lukkede, om lyset og kaffemaskinen er slukket. Det kan også være vaskeritualer, f.eks. vasken hænder 50-100 gange i løbet af en dag. Ritualerne er ofte tidskrævende, fordi personen oplever et behov for at udføre dem omhyggeligt et helt bestemt antal gange og på en helt særlig måde. Lykkes det ikke, må det gøres helt forfra. Personen oplever tvangshandlingerne som meningsløse og forsøger at kæmpe imod dem, men kan ikke lade være. Forsøg på at lade være fremkalder eller forværrer angsten.

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)
PTSD er en ofte langvarig angsttilstand, som kan opstå efter voldsomme, livstruende begivenheder (stor trafikulykke, voldeligt overfald, krigsoplevelse, naturkatastrofe). Symptomerne udvikler sig inden for de første seks måneder og består i 'flash backs' (tilbagevendende genoplevelse af den traumatiserende begivenhed) og mareridt, hvor man igen og igen gennemlever det, man har været udsat for (nogle tør derfor næsten ikke lægge sig til at sove). Der vil ligeledes være stærkt ubehag forbundet med alt, hvad der minder om den traumatiske begivenhed, som man derfor forsøger at undgå. Irritabilitet og koncentrationsbesvær ses også.

Helbredsangst, sygdomsangst (hypokondri)
Sygdomsangst er karakteriseret ved, at man i overdreven grad bekymrer sig om at fejle noget fysisk, ofte en alvorlig og dødelig sygdom som f.eks. kræft. Almindelige kropslige fornemmelser tolkes som symptomer på alvorlig begyndende sygdom. Frygten for at fejle noget alvorligt bliver så intens, at mennesker med sygdomsangst igen og igen søger læge.

Andre former for angst
Desuden kan angst være en følge af anden psykisk eller fysisk sygdom. F.eks. i forbindelse med skizofreni, depression og ved forhøjet stofskifte. Angst ses også ved abstinenstilstande, f.eks. i forbindelse med overdrevent alkoholforbrug.

Kilde: Psykiatrifonden.dk
Luk

Om Angstpilot

Filosofi

Tanken bag angstpilot er at give der mange tusinde mennesker, der hver dag lider under følgerne af angst og fobier et gratis støtteværktøj, der gør det lettere at håndtere hverdagen.

Om meditation

Meditation, herunder mindfulness meditation, er en videnskabelig bevist metode til at slippe angst, depression og stress.
Mindfulness meditation kaldes på dansk for opmærksomheds meditation eller at leve Mindfuldt. Denne meditationsform er en af de klassiske buddhistiske meditations teknikker. Meditation har eksisteret i over 5000 år og har lige siden været en metode til at finde indre ro, afslappelse og velvære. Ved at øve denne teknik, vil du blive bedre til at håndtere - og til sidst - give slip på din angst.

Før du begynder at meditere for dig selv, er det vigtigt, at du har lært at kontrollere dit åndedræt. Derfor har vi inkluderet både vejrtrækningsøvelser og guidede meditationer i Angstpilot.

Hvis du vælger at gøre meditation til en del af din hverdag, er det også meget vigtigt, at du ikke forventer at resultaterne kommer fra den ene dag til den anden. Det tager tid for både kroppen og sindet at give slip på de mønstre og tanker, du har opbygget.
Men resultaterne VIL komme over tid. Hvornår kan ingen sige. Dit sind arbejder i sit helt eget tempo. Lad være med at presse det og lad være med at evaluere dig selv undervejs - det gør det bare sværere. De bedste resultater kommer, hvis du accepterer, at du er der, hvor du nu er og det er OKAY.

En af de grundlæggende ting, du hele tiden bør have for øje er; at dine tanker blot er tanker, intet andet. En tanke er aldrig virkeligheden. Det er kun en tanke - Et produkt af dit sinds erindringer.

Efterhånden lærer du at defokusere og give slip på de uønskede tanker. Først skal du dog lære at blive opmærksom på dem. Opmærksom på, at de er der og at de kommer af sig selv, igen og igen.

Dine tanker fremkalder følelser – Mindfulness meditation lærer dig at kontrollere dem.
Applikationen indeholder både guidede meditationer, som gør det lettere at komme i gang og mindfulness musik/klangmeditationer, som retter sig mod de mere øvede. Du kan selv vælge, hvad der passer bedst til dig og det trin du er på.

Kaizen Metoden

Du kender det sikkert - Du er gået i gang med et projekt, som derefter går i vasken, da dine ambitioner er for store.

Men hvad så...?

Svaret på dette kan være Kaizen Metoden

Kaizen betyder "gradvis forbedring". Kaizen lærer dig at tage bittesmå skridt, som et lille barn, der lærer at gå og gradvist vænner du dig til følelsen af succes.

Teorien bag Kaizen metoden er nemlig, at du bliver bedre i stand til at opnå holdbare resultater ved at tage små, stabile og behagelige skridt. De små skridt hjælper din hjerne til at komme uden om den angst og usikkerhed, som du helt naturligt vil opleve, når du står over for at lave betydningsfulde eller store forandringer i dit liv.

I stedet for at gå efter den helt store makeover, så gå efter en kontinuerlig forbedring; Find små ting, du kan forbedre, og som du let kan overkomme.

For eksempel. Hvis dit mål var at motionere dagligt i 30 minutter, kan du med Kaizen metoden, starte med at strække dine ben i et minut, mens du ser tv.

Den følgende dag kan du øge det til to minutter, måske indføre en strækøvelse af ryg; den følgende dag kunne man udvide det til tre minutter, og så videre.

Du vil opleve, at selvom de skridt du tager synes så små, at de grænser op til det latterlige, vil der hurtigt begynde at ske store ændringer og det ender med, at dyrke motion bliver let og ubesværet.

Erfaringer med kaizen-metoden viser desuden, at mennesker, der tager små skridt i den rigtige retning, ligefrem udvikler en trang til denne nye adfærd. Undervejs omprogrammerer du nemlig din hjerne og dine vaner, så det ender med, at dine positive skridt bliver lystbetonede - og så begynder der virkelig at ske noget.

Om ACT



Acceptance and Commitment Therapy

ACT er en nyere terapiform, som bl.a kan bruges til at styrke din evne til at håndtere og rumme angst.
Ved at rumme din angst, vil den blive lettere at håndtere og derved øger du samtidig din livskvalitet.

ACT har sit navn fra et af dets primære budskaber: At kunne acceptere de ting, der ligger uden for den personlige kontrol. Dernæst handler det om, at koncentrere sig om sine "vigtigste" værdier og at ændre sin adfærd, så livskvaliteten øges.

Det primære Fokus i ACT er, at hjælpe mennesker med at skabe et rigt og meningsfuldt liv, samtidig med at den uundgåelige stress og lidelse, som livet vil bringe, håndteres effektivt.

Første trin er en adfærdsregulering, hvor du ser realiteterne i øjnene og accepterer dem, som de er. Vi vil typisk kæmpe mod bekymringer eller smerter, men livet indeholder jo disse elementer og den bedste måde at håndtere disse elementer på, er ved at acceptere dem og derved undlade at tilføre dem mere energi end højst nødvendigt.

Herefter skal vi lære at være til stede i nuet, og det er der en meget god grund til. Vi kan reelt kun bekymre os om fortiden og fremtiden, da de udelukkende eksisterer i vores tanker. Derimod er det lige nu, altså i nuet, at vi lever og har mulighed for at handle. Ved at øve sig i at være til stede i nuet med alle sanser, vil vi føle os bedre tilpas, da vi giver slip på fortid og fremtid, som derved ikke "eksisterer". Det kan være vanskeligt, men er kun et spørgsmål om øvelse. Akkurat som man kan træne sine overarmsmuskler, kan man træne sin hjerne til at være til stede i nuet.

Sidste trin i adfærdstræningen er at finde ud af, hvad der virkelig betyder noget for dig. Hvis det er din kæreste, der er den vigtigste, hvad gør du så for at komme tættere på din kæreste eller bibeholde nærheden. Det er nemlig ofte sådan, at vi mister fornemmelsen for de vigtige ting, når vi overgiver os til kampen mod angsten, smerterne, stress, depression, overvægt og andre menneskelige forhindringer.

Krediteringer

Tak til de mange brugere på nettet, der på den ene eller anden måde har bidraget med input til applikationen.

En stor tak til de professionelle mennesker, der ligeledes har bidraget på den ene eller anden måde, herunder i særdeleshed tidligere ledende overlæge ved psykoterapeutisk afsnit i Viborg og nu privatpraktiserende psykiater, Peter Nicolaisen, Kognitiv terapeut og misbrugsbehandler Britta Seerup m.fl.

Hertil kommer de fagpersoner og deres bøger, der også har inspireret med øvelser og faglig viden. (Fuld Kildehenvisning vil være at finde på hjemmesiden).

En særlig tak til de af mine kolleger i Socialpsykiatrien i Favrskov kommune, som ligeledes har inspireret, støttet og kommet med input.

Luk

Kom godt i gang

Inden du går i gang med at benytte Angstpilot kan det være en fordel at læse denne side, så du ved, hvordan applikationen fungerer.

Dine indstillinger

Her kan du styre dine personlige oplysninger og hvem der skal have adgang til din logbog. Det er også her du opretter telefonnummeret på den, som applikationen skal sende en sms til med din position, hvis du bruger den funktion.

Logbog

Din logbog kan du bruge til at registrere, når du får et angstanfald. Du kan vælge at dele din logbog med en terapeut, psykolog eller anden fagperson, hvis du ønsker det.

Øvelser

Under dette menupunkt finder du en række øvelser, der kan hjælpe dig, når du bliver angst. Øvelserne er både udarbejdet af fagfolk og af mennesker, der selv har angst. Du finder også en lang række vejrtrækning og meditationsøvelser, som kan være med til at gøre det lettere at leve med angsten.

Akuthjælp

Her finder du bl.a autopiloten, som er en stemme, der kan guide dig gennem et angstanfald. Du finder også en række guidede meditationer og beroligende musik som kan bruges til afledning.

Luk

Support

Ved problemer kan du sende en mail til:

support@angstpilot.dk.

Vi vil naturligvis prøve at besvare din henvendelse hurtigst muligt, men da her er tale om en non-profit applikation, der drives på frivillig basis, må du forvente en vis responstid. Ved henvendelse bedes du oplyse mærket på din telefon og den version af styresystemet, som den benytter.
Luk

Brugerbetingelser

Generelt
Applikationen Angstpilot er kun beregnet for personer i Danmark, og indholdet i applikationen er derfor ikke rettet til brugere i andre lande. Ved at benytte applikationen accepterer du samtidig de vilkår, som angives her. Hvis du ikke kan acceptere disse vilkår eller dele heraf, bedes du undlade at benytte applikationen.
Selve applikationen Angstpilot ejes af Foreningen Angstpilot, som er registreret i Danmark.

Indhold
De oplysninger, råd og vejledninger, som du finder i applikationen, er publiceret i god tro og bør kun anvendes som almen information eller inspiration. Det er ikke tale om endegyldige sandheder, ligesom der ikke tages højde for særlige helbredsmæssige forhold, som kan være knyttet til den enkelte bruger. Det er vigtigt at påpege, at alle de oplysninger, du finder i applikationen, under ingen omstændigheder må erstatte lægefaglig rådgivning. Er du i tvivl om, hvorvidt f.eks. en konfrontation af din angst eller en vejrtrækningsøvelse kan have negative helbredsmæssige konsekvenser for dig, så spørg altid din egen læge eller psykolog til råds, før du giver dig i kast med at bruge det pågældende værktøj eller øvelse.

Angstpilot påtager sig intet ansvar for eventuelle gener eller helbredsmæssige udfordringer, der måtte opstå som følge af den enkelte brugers udførelse af eksempelvis konfrontation af angst, vejrtrækningsøvelser eller andre øvelser på baggrund af de informationer, der er offentliggjort i applikationen samt ved brug af tilknyttede tjenester, herunder logbog og positions-sms tjeneste.

Det er vores ambition at levere korrekt og aktuel information. Der påtages dog intet ansvar for eventuelle fejlagtige data eller ufuldstændig information, som måtte optræde i applikationen.

Ophavsret
Alle rettigheder forbeholdes Angstpilot. Dele af indholdet tilhører dog Angstpilots samarbejdspartnere og andre leverandører. Al ophavsret og andre rettigheder gældende for tekst, billeder, lyd, video og andet materiale i applikationen tilhører Angstpilot og/eller de enkelte ophavsmænd.

Applikationen er udelukkende til brug for private formål i informations øjemed. Det er derfor ikke tilladt at uddele, kopiere, redigere, udsende, genbruge, videresende, sælge eller bruge dele af indholdet i applikationen i offentligt eller forretningsøjemed uden skriftlig godkendelse fra Foreningen Angstpilot eller de enkelte elementers ophavsmænd. Applikationens indhold må heller ikke indgå i andre værker eller publikationer, hverken i elektronisk eller papirformat uden skriftlig tilladelse fra Foreningen Angstpilot.

Personlige oplysninger
Du kan valgfrit ønske at benytte synkroniseringsmuligheden i applikationen og derved sikre dine data på vores server. Du kan også selv bestemme, om du vil give adgang til oplysningerne i din logbog til eksempelvis psykolog, terapeut eller anden fagperson. Disse services kan til enhver tid tilmeldes og frameldes, som du ønsker.

Du kan ligeledes selv vælge, om du ønsker at benytte applikationen sammen med vores server og/eller hjemmeside. I den forbindelse skal vi bruge nogle personlige oplysninger fra dig. Af hensyn til beskyttelse af din identitet begrænser dette sig til fornavn, brugernavn og e-mail adresse. Vi kan anbefale, at du benytter en separat email-adresse til dette formål.

Det er kun Angstpilot, der har adgang til disse informationer og ingen personlige oplysninger, der registreres i den forbindelse, vil på noget tidspunkt blive overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for andre. Du har altid mulighed for at få indsigt i de oplysninger, Angstpilot har om dig i henhold til gældende regler jvf. Persondataloven.

Luk